
Inspiration til undervisningen
I de følgende faner, har vi lagt eksempler ind på undervisningsforløb i henholdsvis Scratch og Lego WeDo.
Det er tanken at eksemplerne skal inspirere til planlægning af undervisning. Dvs. det er ikke færdige forløb, men idéer til forskellige måder at gribe undervisningen an på.
Vi har taget udgangspunkt i Bernt Huberts model, som beskriver fire forskellige tilgange til undervisningen.
Undervisningsrummet: Lærerstyret undervisning. God til opstart af nye emner og introduktion af begreber og funktioner.
Opgaverummet: Lærerstyret undervisning. Elevernes opgaver tilrettelægges ud fra deres nærmeste udviklingszone.
Studierummet: Elevstyret arbejde. Eleverne organiserer og styrer selv deres arbejde ud fra et bestemt stofområde. Læreren er inspirator.
Projektrummet: Elevstyret arbejde. Eleverne vælger selv, hvad de vil arbejde med ud fra en ramme (fx kodning). Læreren er vejleder. Det er vigtigt med god tid i projektrummet. Lægger i den grad op til kollaborativt arbejde.